Dansk Vejforening

Udvikling

Dansk Vejforening har fokus på en række temaer, som er afgørende for debatten om de danske veje. Her har vi en holdning til både de nuværende tilstande, men også en vision for en fremtidig transportpolitik i Danmark.

Herunder følger fire temaer Dansk Vejforening særligt beskæftiger sig med. I kolonnen til højre findes de to vejtyper, vi opererer med: de kommunale og de statslige veje.

Vækst

En klar sammenhæng mellem infrastruktur og vækst gør emnet centralt i transport-debatten. Analyser viser, at transportinvesteringer skaber øget beskæftigelse og produktivitet.

Sikkerhed

Sikkerheden på de danske veje afhænger i høj grad af den vedligeholdelse, eller mangel på samme, som vejene gennemgår. Det viser sig desværre, at der er tusindvis af fejl og mangler på de kommunale veje.

Fremtidens veje

Det er ikke godt nok, at de store investeringer i veje besluttes fra sag til sag. Der er behov for en langsigtet planlægning af udbygningerne og en systematisk effektivisering af kapacitetsudnyttelsen på de eksisterende veje.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse er afgørende for et godt, sikkert og effektivt vejnet. Den billigste og bedste løsning for vejene er at opretholde vejenes normaltilstand, en tilstand hvor efterslæbet elimineres og vedligeholdelse sker rettidigt.


Kommunernes veje

De cirka 70.000 km. kommuneveje dækker en bred vifte af veje. Lige fra bygader og landeveje til større omfarts-veje. Spredningen i kommunernes vej-portefølje blev større med kommunal-reformen i 2007. Den gang fik kommun-erne en række større veje som tidligere blev administreret af amterne.

Som på statsvejene har kommunerne i en årrække opbygget et stort efterslæb på vedligeholdelsen. Kommunernes Landsforening fik i 2009 kommunerne til at skønne over efterslæbet, og er kommet frem til 12 mia. kr.

Statens veje

Statsvejene omfatter ca. 3.800 km. vej, der hovedsageligt består af motor, motortrafik- og landeveje. Selvom der kun er tale om 5 % af Danmarks samlede veje, foregår 45% af trafikken på dem. Det er derfor særdeles vigtigt, at statsvejene er velfungerende.

Desværre har statsvejene været præget af stærkt forfald i en lang årrække. Dansk Vejforening har ofte gjort opmærksom på dette og problemets synlighed er da også blevet større i de seneste år.